SERVICEBETINGELSER

April 2024

DENNE AFTALE ER EN JURIDISK BINDENDE AFTALE. LÆS DEN VENLIGST OMHYGGELIGT.

WB Games Inc. ("WB Games") er stolte over at kunne tilbyde dig adgang til onlinetjenesten (en "spilserver") til brug med en autoriseret, umodificeret kopi af spilsoftwaren ("spillet") installeret på din computer, konsol eller mobilenhed (et "system") (sammen med eventuelle opdateringer, "spilklienten"). Tilsammen udgør en spilserver og spilklienten spillet. Disse servicebetingelser ("SBLA" eller "aftalen") regulerer din brug af spilserveren, mens slutbrugerlicensaftalen("SBLA"), inkorporeret som en del af denne aftale ved denne henvisning, regulerer din brug af spilklienten. Du giver dit samtykke til vilkårene i denne aftale og SBLA ved at oprette forbindelse til eller bruge spilserveren.

1. Begrænset licens til at bruge en Spil Server

Du er alene berettiget til at bruge en spilserver til dine egne ikke-kommercielle underholdningsformål ved at koble dig på den med en autoriseret, ikke-modificeret spilklient, under forudsætning af din accept af og fortsatte overholdelse af bestemmelserne i denne aftale og din fortsatte overholdelse af alle aftaler og retningslinjer påkrævet af Nintendo eller en af WB Games godkendt tredjemands tjenesteyder til brug for din konto eller en af WB Games godkendt tredjemands konto ("kontoen"). Du må ikke bruge eller koble dig på en Spil Server til noget andet formål eller i forbindelse med nogen anden software, og enhver adgang eller brug udenfor denne licens' udtrykkelige rammer kan udgøre en overtrædelse af WB Games immaterielle rettigheder. Licensen, som gives ved denne Aftale, overdrager ingen adkomst eller ejerskab til Spillet (herunder og uden begrænsning Spil Serveren) og skal ikke forstås som et salg af nogen rettighed til Spillet. Licensen er uoverdragelig, og ethvert forsøg på at overdrage den i strid med denne bestemmelse vil være ugyldig. Alle rettigheder og adkomster til og interesser i Spillet og enhver kopi heraf (herunder uden begrænsning enhver titel, computerkode, teknologi, temaer, objekter, karakterer, karakterers navne, historier, dialog, slagord, lokationer, koncepter, kunstværker, musik etc.) er ejet af WB Games eller dets licensgivere.

2. Ændringer til Aftalen og Spillet

WB Games er berettiget til at opdatere denne Aftale efter eget skøn, og du kan blive bedt om at gennemgå og acceptere den opdaterede version af Servicebetingelserne, når disse træder i kraft. Såfremt du ikke accepterer de ændrede Servicebetingelser, vil du ikke være berettiget til at fortsætte med at spille Spillet via Spil Serveren. Såfremt du på et givent tidspunkt ikke længere er i stand til at overholde vilkårene i de gældende Servicebetingelser, skal du opsige denne Aftale og øjeblikkeligt ophøre med at koble dig på Spil Serveren på enhver måde.
WB Games har ret til at ændre, modificere, suspendere eller indstille ethvert aspekt af Spillet på ethvert tidspunkt.WB Games er også berettiget til at pålægge begrænsninger på bestemte dele af Spillet eller begrænse din adgang til dele eller hele Spillet uden forudgående meddelelse herom.

3. Ejerskab

Du er indforstået med og accepterer, at Spillet er ejet af WB Games og/eller enheder associeret med WB Games og/eller Licensgivere. Derudover er du indforstået med og accepterer, at du ikke har nogen interesse, økonomisk eller på anden måde, i nogen del eller indhold af Spillet, som kan inkludere, men ikke er begrænset til noget element af eller valuta i Spillet. Du må ikke købe, sælge eller bytte noget element eller nogen valuta i Spillet (hvis sådan eksisterer) med noget af værdi i den virkelige verden uden WB Games' udtrykkelige, skriftlige tilladelse. Enhver transaktion eller køb af indhold og/eller artikler i spillet købes som en tjenesteydelse af Nintendo eShop eller af andre af WB Games godkendte tredjemænd og ikke af WB Games.

4. Suspension eller Sletning af Konto

WB GAMES ER BERETTIGET TIL AT SUSPENDERE, BRINGE TIL OPHØR, ÆNDRE ELLER SLETTE DIN ADGANG TIL SPIL SERVEREN PÅ ETHVERT TIDSPUNKT EFTER EGET SKØN MED ELLER UDEN MEDDELELSE TIL DIG DEROM.

5. Økonomiske transaktioner

Du anerkender og accepterer, at alle transaktioner vil blive behandlet gennem den part, som hoster dit System, og at det vil blive behandlet i overensstemmelse med alle af denne parts brugsbetingelser, politikker og retningslinjer. Du anerkender, at alle transaktioner vil blive formidlet af Nintendo eShop eller som tjenesteydelser fra en af WB Games godkendt tredjemand og ikke fra WB Games. Du accepterer, at WB Games er berettiget til at dele din information som beskrevet i punktet fortrolighedspolitik nedenfor, som kan inkludere, men ikke er begrænset til, information om dine økonomiske konti, med tredjeparter, såfremt dette er nødvendigt for at opfylde dette formål.

Adfærdskodeks
Du accepterer, at du vil overholde WB Games' Adfærdskodeks, som er inkorporeret som en del af denne Aftale ved denne henvisning, og alle gældende regler i forbindelse med din brug af Spillet og Spil Serveren.

6. Beskyttelse af Personlige Oplysninger og Offentliggørelse af Information

WB Games er ejet af Warner Bors. Entertainment Group ("Warner Bros.") og deler dennes politik til beskyttelse af personlige oplysninger. Såfremt du vælger at give information, som kan identificere dig som person, anerkender du at have læst og forstået Warner Bros.'s politik til beskyttelse af personlige oplysninger (som findes her: https://go.wbgames.com/privacy-center), som er den del af denne Aftale, og du giver hermed dit samtykke til, at dine oplysninger kan blive indsamlet, brugt og offentliggjort som nærmere beskrevet i Warner Bros.'s politik til beskyttelse af personlige oplysninger. Du forstår, at WB Games er berettiget til, med eller uden meddelelse herom til dig, at offentliggøre din(e) internetprotokoladresse(r) (IP-adresse(r) ), personlige oplysninger, chat journal, betalingsinformation og anden information om dig og dine aktiviteter til tredjeparter, i forbindelse med en anmodning fra ordensmagten, en retskendelse eller en anden retslig proces, eller såfremt det efter WB Games' opfattelse vil beskytte din eller andres sikkerhed. Du giver endvidere samtykke til, at dine oplysninger kan overføres til USA, såfremt du er en bruger uden for USA, hvor databeskyttelse muligvis ikke er så omfattende som i andre lande, eksempelvis EU-landene.

7. Kommunikation i Spillet

Du forstår og accepterer, at WB Games, dets associerede selskaber og dets samarbejdspartnere er berettiget til at overvåge, registrere, gennemse, modificere og/eller offentliggøre dine kommunikationer i Spillet med henblik på markedsføring, undersøgelser vedrørende salgsfremmende foranstaltninger, overvågning af overholdelse af bestemmelserne i denne Aftale, SBLA, Adfærdskodekset og Warner Bros.'s politik til beskyttelse af personlige oplysninger samt sådanne andre formål, som WB Games til enhver tid måtte anse for nødvendige. WB Games, dets associerede selskaber og dets samarbejdspartnere er ikke forpligtet til at overvåge kommunikationer i Spillet.

8. Misligholdelsesbeføjelser

Du anerkender, at WB Games kan udsættes for uoprettelig skade, såfremt du måtte misligholde nogen af bestemmelserne vedrørende ejerskab, den givne licens eller begrænsninger i denne licens. I tilfælde af en sådan misligholdelse skal WB Games være berettiget til at søge om nedlæggelse af fogedforbud og/eller udstedelse af et fogedpålæg samt til at udøve sådanne øvrige beføjelser, som måtte være passende.

9. ANSVARSFRASKRIVELSE

SPIL SERVERNE ER TILGÆNGELIGE I DEN UDSTRÆKNING, SOM GÆLDENDE LOVGIVNING TILLADER DETTE, "SOM BESET" OG "SOM DISPONIBEL". I DEN UDSTRÆKNING LOVGIVNINGEN TILLADER DET, SKAL ENHVER FORM FOR GARANTI, UDTRYKKELIG ELLER STILTIENDE, VÆRE UGYLDIG.

10. BEGRÆNSNING AF HÆFTELSE


a. Hverken du, WB Games, dennes ledelsesmedlemmer, moderselskab, associerede selskaber, licensgivere eller samarbejdspartnere er erstatningspligtig i forbindelse med noget indirekte tab i henhold til eller i forbindelse med disse Servicebetingelser eller nogen tilknyttet aftale, hvad enten sådant tab opstår i henhold til lovgivning eller i forbindelse med aftalebrud, almindeligt erstatningsansvar (herunder ved uagtsomhed), misligholdelse af lovgivningsmæssige forpligtelser, vildledning eller på anden måde.
b. Intet i disse Servicebetingelser udelukker eller begrænser nogen parts hæftelse:
(i) For svig eller svigagtig vildledning,
(ii) For dødsfald eller personskade forårsaget af partens uagtsomhed,
(iii) Under afsnittet med skadesløsholdelsen, eller
(iv) For noget andet ansvar, som ikke kan fraskrives eller begrænses i henhold til gældende lovgivning.

11. Skadesløsholdelse

Du accepterer hermed at forsvare, friholde og holde WB Games, dennes ledelsesmedlemmer, moderselskab, datterselskaber, associerede selskaber, licensgivere og samarbejdspartnere skadesløs i forbindelse med ethvert krav, hæftelse, skade, tab eller omkostning (herunder rimelige omkostninger til advokat), som måtte pådrages som følge af, hidrørende fra eller relateret til enhver overtrædelse fra din side af sektionen om overdragelse af begrænset licens til at bruge en spilserver.

12. Bruger Indhold

"Bruger Indhold" skal betyde alle kommunikationer, billeder, lyde, videoer og al materiale og information, som du eller nogen anden, som bruger din Konto, tilfører Spillet eller nogen hjemmeside, som er tilknyttet WB Games (hvis sådan eksisterer), herunder og uden begrænsing kommentarer til Spillet og/eller indhold til streaming, som du skaber i forbindelse med Spillet, herunder uden begrænsning rettigheder til at bruge dit billede og/eller stemme, som du har inkluderet i sådan indhold. Du giver hermed WB Games en bestandig, uigenkaldelig, global, fuldgyldig, ikke-eksklusiv licens, inklusiv retten til at sublicensere til tredjeparter, og ret til at reproducere, tilrette, tilpasse, modificere, oversætte, reformatere, frembringe afledte værker af, producere, bringe i omsætning, offentliggøre, distribuere, sælge, licensere, sublicensere, overdrage, leje, udleje, lease, transmittere, steame, fremføre offentligt, give elektronisk adgang til, udsende, kommunikere til offentligheden via telekommunikation, udstille, fremføre, indføre i computerhukommelse samt bruge og anvende sådant Bruger Indhold (hvis sådant eksisterer) såvel som alle modificerede og afledte værker deraf. Du garanterer og indestår hermed for, at du har, og kan dokumentere at du har, alle nødvendige rettigheder til at give licensen nævnt i den forudgående sætning. I den udstrækning dette er tilladt i henhold til gældende lovgivning, fraskriver du dig alle rettigheder i henhold til droit moral, kunstnerrettigheder, lejerettigheder samt lignende rettigheder, som du måtte have til noget Bruger Indhold, og du indestår for, at du ikke vil søge at håndhæve nogen rettigheder i henhold til droit moral, kunstnerrettigheder, lejerettigheder, billedrettigheder samt lignende rettigheder, som du måtte have til noget Bruger Indhold (hvis sådant eksisterer), overfor WB Games.

13. Krav i forbindelse med Krænkelse af Rettigheder

Såfremt du måtte mene, at indhold i Spillet krænker dine immaterielle rettigheder, ønsker vi hos WB Games at høre fra dig. Fremsed venligst skriftligt den følgende information til Copyright Agenten på legal@wb.com:
1. Dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse,
2. En beskrivelse af den immaterielle rettighed, som, du mener, er blevet krænket
3. Den præcise URL-adresse eller en beskrivelse af hvert sted, hvor det påståede krænkende materiale befinder sig,
4. En erklæring fra dig om, at du er i god tro om, at den omtvistede brug ikke er blevet godkendt af dig, din repræsentant eller lovgivningen,
5. Din elektroniske eller fysiske underskrift eller den elektroniske eller fysiske underskrift for den person, som er bemyndiget til at handle på dine vegne,
6. En erklæring fra dig om, at informationen i din meddelelse er korrekt, at du er indehaver af ophavsretten eller bemyndiget til at handle på vegne af indehaveren af den immaterielle rettighed.

14. Korrektioner og Opdateringer

WB Games er berettiget til at foretage korrektioner opdateringer og modifikationer (hver en "Opdatering") til Spillet på ethvert tidspunkt, og gameplay kan eventuelt ændres efter foretagelsen af en Opdatering.

15. Ophør

Denne Aftale er i kraft, indtil den opsiges. Du kan opsige denne Aftale ved at afinstallere Spillet. WB Games kan opsige denne Aftale med eller uden meddelelse til dig herom ved at lukke Kontoen. Alle bestemmelser i denne Aftale, som efter deres natur skal forblive i kraft efter ophør af Aftalen, skal forblive i kraft, herunder og uden begrænsning punkterne ejerskab, økonomiske transaktioner, Beskyttelse af personlige oplysninger,kommunikation i spillet, misligholdelsesbeføjelser, ansvarsfraskrivelse, begrænsning af hæftelse, skadesløsholdelse, brugerindhold, ophør, konfliktløsning og lovvalg og øvrige bestemmelser.

16. Konfliktløsning og lovvalg


a. Fortolkningen, gyldigheden og gennemførelsen af disse Servicebetingelser og alle ikke-aftalemæssige forpligtelser, som udspringer af eller er forbundet med disse Servicebetingelser, skal være underlagt lovgivningen i dét land, hvor du har din permanente bopæl.
b. Ethvert retsligt skridt taget for at få afgjort en tvist i henhold til disse Servicebetingelser eller Spillet skal være underlagt domstolenes ikke-eksklusive jurisdiktion i dét land, hvor du har din permanente bopæl (medmindre andet er aftalt på skrift mellem parterne).

17. Øvrige bestemmelser

Vilkårene i denne Aftale, herunder bestemmelserne om Ansvarsfraskrivelse, Begrænsning af Hæftelse og Skadesløsholdelse, er væsentlige dele af grundlaget for aftalen mellem WB Games og dig. WB Games ville ikke være i stand til at udbyde Spillet (herunder og uden begrænsning Spil Serverne) på et økonomisk grundlag uden sådanne begrænsninger. Sådanne bestemmelser om Ansvarsfraskrivelse, Begrænsning af Hæftelse og Skadesløsholdelse er til fordel for WB Games' licensgivere, efterfølgere eller dem, som WB Games har transporteret deres rettigheder til. Du anerkender, at du ikke betragtes som og ikke skal angive dig selv som en repræsentant eller agent for, ansat hos, deltager i et joint venture med eller partner med WB Games. Du er ikke berettiget til at overdrage denne Aftale, hverken helt eller delvist, uden WB Games' forudgående, skriftlige samtykke, og ethvert forsøg på at overdrage Aftalen i strid med denne bestemmelse er ugyldigt. WB Games er berettiget til på ethvert tidspunkt at overdrage denne Aftale eller enhver af sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne Aftale uden dit samtykke. Et afkald på at gøre et forhold i henhold til denne Aftale eller krav i forbindelse med en misligholdelse af Aftalen gældende skal ikke anses for at være et afkald på at gøre noget andet forhold eller krav gældende, hvad enten sådant forhold eller krav måtte være af en tilsvarende karakter eller andet. Enhver bestemmelse, som måtte blive anset for at være i strid med gældende ret af en kompetent domstol eller tilsynsmyndighed, skal anses for at være udskilt fra Aftalen, men en sådan udskillelse skal ikke have nogen effekt på retskraften af de øvrige bestemmelser i Aftalen. Denne Aftale, som inkorporerer alle de relevante dokumenter, som er nævnt heri, udgør hele aftalen mellem dig og WB Games vedrørende Spil Serverne og træder i stedet for alle tidligere aftaler mellem dig og WB Games relateret til Spil Serverne. Du skal tilvejebringe alle nødvendige faciliteter, hjælpemidler og udstyr, som måtte være nødvendige for at spille Spillet, herunder passende computerudstyr og internetforbindelser, for din egen regning og risiko. WB Games hæfter ikke under nogen omstændigheder for nogen præstationsmangler, som stammer fra årsager, som rimeligvis er uden for WB Games' kontrol, herunder og uden begrænsning: Force majeur, krig, terrorisme, optøjer, embargoer, handlinger fra civile eller militære myndigheder, brand, oversvømmelser, ulykker, strejker eller mangel på transportmuligheder, brændstof, energi, arbejdskraft eller materialer.
Dit køb af Spillet udgør en aftale om levering af tjenester, som vil påbegynde straks efter, du har trykket på "Acceptér" nedenfor. Du fortaber din ret til frit at opsige aftalen i henhold til implementeringen af Fjernsalgsdirektivet 97/7/EC i din jurisdiktion, når tjenesterne påbegyndes.

18. Adfærdskodeks

Du accepterer, at du ikke vil bruge Spillet til at uploade, poste eller på nogen anden måde distribuere brugerindhold, der: Ved brug af Spillet accepterer du derudover også, at du ikke vil: